El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Lad mig ikke så meget søge at blive trøstet som at trøste. Ikke så meget at blive forstået som at forstå. Ikke så meget at blive elsket som at elske.

For det er ved at give, at man får. Det er ved at glemme sig selv, at man finder sig selv. Det er ved at tilgive andre, at man får tilgivelse. Det er ved at dø, at man opstår til evigt liv.

(Frans af Asissi)

2. Hvilepladsen

Filipperbrevet 2,16-18

Når I således lever i overensstemmelse med livets ord, kan jeg på dommens dag glæde mig over, at det ikke var forgæves, jeg kom til jer og arbejdede så hårdt for jeres skyld. Og skulle mit arbejde for at bringe jer til troen resultere i, at jeg må lide døden, så vil jeg alligevel glæde mig over det og glæde mig sammen med jer. På samme måde bør I også være glade og glæde jer sammen med mig.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Måske handler Paulus’ ord ikke kun om den fysiske død, men også om det, at ”dø fra sig selv”.

At lade Gud blive større og selv blive mindre, således at vi bliver i stand til at rette blikket væk fra os selv, op mod ham og ud til verden.

I livets ord kan vi hente styrke hertil.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Læs vers 17 igen:

Og skulle mit arbejde for at bringe jer til troen resultere i, at jeg må lide døden, så vil jeg alligevel glæde mig over det og glæde mig sammen med jer.

Hvordan reagerer du på Paulus’ ord?

Ved du dybt i dit hjerte, at Gud er med dig?

 

5. Samtale på vejen

Tal med Gud om, hvad det vil sige at leve i overensstemmelse med livets ord.

Bed om, at han ved sin Ånd vil åbenbare dig ordet og ved sin søn Jesus Kristus lede dig til et liv i efterfølgelse.