El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Tak at du sørger for mig.

Tak at du har sat mennesker i mit liv til at vise mig omsorg, både fysisk og mentalt.

Vis mig, hvor og hvordan jeg skal vise omsorg for mennesker, der har behov for det.

2. Hvilepladsen

Filipperbrevet 4,10-14

Jeg priser Herren og er inderlig taknemmelig for, at jeres omsorg for mig er blomstret op igen, og for den gave, I har sendt mig. Jeg ved godt, at I hele tiden har ønsket at hjælpe mig, men at I ikke havde mulighed for det. Det er ikke, fordi jeg led nogen nød, for jeg har lært at være tilfreds med det, jeg har. Jeg ved, hvad det vil sige at klare mig med lidt, såvel som hvordan det er at have overflod. Jeg har lært hemmeligheden ved at være tilfreds i enhver situation, hvad enten jeg kan spise mig mæt eller må sulte, hvad enten jeg har overflod eller lider mangel. Alt dette kan jeg klare ved den styrke, Kristus giver mig. Men det var smukt af jer at hjælpe mig i min vanskelige situation.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Endnu engang kommer Paulus tilbage til, hvad der er vigtigt her på jorden. Det vigtigste er og bliver Kristus. Dette må være overskriften for vores liv, hvad enten vi står i overflod eller mangler det mest nødvendige til livets opretholdelse. Dette kan måske klinge lidt hult i vores del af verden, men vi opfordres også til at yde hjælp, når vi har muligheden for det. ’Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker’ (Fil. 4,5).

 

4. Udsigtspunktet

Aktion

Næste gang du ser én, der har brug for at møde din mildhed, så handl efter det.

 

5. Samtale på vejen

Tal med Gud om det, der måske hindrer dig i at handle, når du ser ulighed, eller når andre har det svært på forskellige områder.

Bed Ham om styrke og mod til at handle og vise mennesker mildhed.