1. Bøn
Gud, tak at du kender mine længsler og dybeste behov.
Tak at du lytter, når jeg kommer til dig.
Åbn mit hjerte for din sande glæde.
2. Hvilepladsen
Filipperbrevet 4,4-7
Vær altid glade i jeres tro på Herren! Jeg siger igen: Vær glade! Lad alle mærke, at I har et venligt sind. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men sig altid Gud tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn. Så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus.
3. Betragtning
Vi opfordres til at være stolte over at være Guds - ja, til at glædes. Til ikke at lægge skjul på, hvem vi tilhører, og til at handle efter det med mildhed overfor alle.
I alle forhold må vi komme frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Intet er for småt, intet er for stort. Det er så fantastisk; vi har den perfekte far i himmelen, som har skabt os som vi er og elsker os.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Tænk over, hvordan du ser dig selv. Ser du dig selv med kritiske menneskeøjne eller igennem Guds kærlige faderøjne? Måske begge dele?
Ser du, hvem han har skabt dig til at være?
5. Samtale på vejen
Tal med Gud om friheden til at glædes over at være hans.
Bed Gud om, at du må se dig selv, som han ser dig. Som et menneske, han har skabt, og som han elsker. Du har en plads i hans hjerte, som ingen anden kan udfylde.