El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Far i himlen. Lad mig og mine kristne brødre og søstre se værdien i sammen at bringe dig videre til andre. At fortælle om dig. At dele det, som vi har set og hørt.

2. Hvilepladsen

Gal. 2,1-2

14 år efter tog jeg igen til Jerusalem, denne gang sammen med Barnabas. Jeg tog også Titus med. Gud havde gennem en åbenbaring vist mig, at jeg skulle tage derhen. Jeg mødtes så med lederne i menigheden i Jerusalem, som alle var jødekristne, og forelagde dem det budskab, som jeg forkynder for alle folkeslagene. Det gjorde jeg for at sikre mig, at mit arbejde ikke ville blive modarbejdet af de andre og derfor være forgæves.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

For alle folkeslagene. Til alle mennesker til alle tider. At spille med åbne kort. At vise budskabet fra Gud, som det er.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Hvad betyder det for dig at dele dit vidnesbyrd med nogen, der ikke har en personlig relation til Gud? Hvis du ikke har prøvet det så meget, så spring ud i det – det er ret spændende og godt.

5. Samtale på vejen

Jesus, når jeg ikke har frimodighed til at dele dig med andre, så giv mig den frimodighed, jeg trænger til. Velsign mig i det. Tak, Jesus, fordi du giver mig styrke!