2. Hvilepladsen
Gal. 2,17-19
Nogle jøder betragter os som store syndere, fordi vi har sat de jødiske love til side for i stedet at blive accepteret på grundlag af, hvad Kristus har gjort for os. Er det sandt, at vi er store syndere, fordi vi har sat vores lid til Kristus i stedet for lovgerninger? Absolut nej! Det er kun, hvis jeg går tilbage og genopbygger det system af love, som jeg er blevet løst fra, at jeg virkelig er en synder. Også mit liv var engang styret af de jødiske love. Men jeg blev løst fra dem for at kunne leve for Gud.
3. Betragtning
Nåden og tilgivelsen i Kristus vender alt på hovedet. Den er så modsat de normer og regler, som alt andet i verden styres efter. Men det er sandt, at selv store syndere kan sætte deres lid til Kristus. Der er ingen krav, der først skal opfyldes. Absolut ingen!
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Hvornår bliver gode råd og vaner for dit liv i Kristus til krav og regler, der skal overholdes?
5. Samtale på vejen
Herre, det, som virkelig kan tage min frihed fra mig, er at slippe forbindelsen til dig og tro, at jeg kan klare mig selv. Bundet til dig, kan jeg være virkelig fri.