El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Himmelske far. Tak, at jeg må komme og være hos dig, sådan som jeg er.

2. Hvilepladsen

Gal. 2,3-5

 

Titus, som jeg havde med, var aldrig blevet omskåret, fordi han ikke er jøde. Men lederne i Jerusalem accepterede ham som en kristen uden at kræve, at han først skulle omskæres. Jeg tog til Jerusalem, fordi nogle jøder var kommet til Antiokia og havde påstået, at man ikke kunne være kristen uden at blive omskåret. De havde sneget sig ind i menigheden under påskud af at være kristne, men de var ude på at ødelægge den frihed, vi har i Jesus, vores Frelser, og gøre os alle til slaver af de jødiske love. Men vi nægtede at bøje os for deres krav. At leve i Guds nåde er nemlig selve kernen i vores budskab.

 

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Glæden, friheden og freden i Kristus kan du være i og leve i - sådan som du er. Du skal ikke fortjene dig til en plads i Guds nærhed. Det er muligt at være fri alene på grund af Guds nåde. Vi kan hente styrke ved nåden i Kristus, og det skal vi gøre, så ingen kan tage vores frihed fra os

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Hvem eller hvad er det, som kan tage din fred og din frihed fra dig?

Sætter du krav - med det, du siger eller gør - som gør det svært for andre at tro, at de kan være med i fællesskabet omkring Jesus – sådan som de er?

5. Samtale på vejen

Herre, mind mig om, at jeg ikke kan være kristen uden ved din nåde. Mind mig om, at din nåde er nok – for mig og for andre.


Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383