1. Bøn
Gud, denne dag er din. Derfor tør jeg tro, at den er god. Lad det være nok for mig, at jeg er set og elsket af dig.
2. Hvilepladsen
Gal. 2,6-8
Under mødet i Jerusalem blev det klart, at lederne dér ikke havde noget at indvende imod det budskab, jeg forkynder. (At disse ledere var meget ansete, er uvæsentligt for mig, for Gud vurderer ikke mennesker efter, hvilken status de har.) Tværtimod accepterede de fuldt ud, at Gud har givet mig den opgave at forkynde budskabet om Jesus for de andre folkeslag, mens Peter har fået til opgave at forkynde det for jøderne. De accepterede, at ligesom Gud står bag Peters tjeneste som apostel for jøderne, på samme måde står han også bag min tjeneste som apostel for de andre folkeslag.
3. Betragtning
I sin nåde giver Gud dig udrustning og gaver - nådegaver. Han gør det for at endnu flere må få del i nåden og lære evangeliet om Jesus at kende. For det er ikke forbeholdt nogle få at høre det eller fortælle det, så andre hører om det.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Peters opgave var at fortælle jøder om Jesus; Paulus’ opgave var at fortælle om Jesus for ikke-jøder. Hvem er det, Gud sender dig til med fortællingen om Jesus?
5. Samtale på vejen
Tak Gud, fordi du ikke vurderer mig ud fra den status, jeg har i andres øjne! Tak, at du ser mig som dit barn og din discipel!