El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Herre, åbn mit hjerte, så jeg kan høre og se. Se din godhed og høre din opmuntring. Giv mig øre, så jeg i dag hører min næstes råb, og giv mig øjne, så jeg ser min næstes nød.

2. Hvilepladsen

Gal. 2, 9-10

Da Jakob, Peter og Johannes, der regnes for de øverste ledere, hørte, hvordan Gud havde velsignet min tjeneste, gav de Barnabas og mig hånden på, at vi alle skulle stå sammen i tjenesten for Gud. De accepterede, at vi skulle koncentrere os om de øvrige folkeslag, mens de selv ville gå til jøderne. Dog bad de os om at hjælpe de fattige kristne i Jerusalem, men det har jeg også altid været mere end villig til.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

I det kristne fællesskab er vi hinandens medarbejdere. Der er brug for os alle, og vi har brug for hinanden – til at påskønne og opmuntre. Det skal vi give hinanden håndslag på. Det eneste punkt, hvor vi skal konkurrere, er i hjælpen til den fattige, flygtningen og den fremmede.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Er du mere end villig til at hjælpe dem, der har brug for de midler, som Gud har betroet dig til at være forvalter af?

5. Samtale på vejen

Jesus, du ved, at jeg konkurrerer med de andre i det kristne fællesskab om meget andet end det at hjælpe de fattige og svage. Hjælp mig til at se på dig – du som selv blev fattig, så jeg kunne blive rig.


Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383