1. Bøn
Tak, fordi jeg er elsket først. Tak, fordi vores relation bygger på netop det, altså på nåden.
2. Hvilepladsen
Gal. 3, 17-18
Det, jeg mener, er, at det løfte om velsignelse, som pagten med Abraham indeholdt, blev ikke trukket tilbage, da Gud 430 år senere oprettede en pagt med hele Israels folk, lovens pagt. Gud gav et løfte til Abraham på grundlag af sin nåde. Men hvis løftet om velsignelse bliver opfyldt ved, at man overholder loven, så er der ikke længere tale om et løfte, som opfyldes ved Guds nåde.
3. Betragtning
Guds pagt med Abraham og dig er en nådepagt. Der blev ikke føjet noget til den, da loven kom. At du er et Guds barn, er fortsat noget, der sker udelukkende ved tro – af nåde. Din dåb besegler det.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Hvad betyder det for dig, at du er frelst ved nåden alene - og således ikke ved dine handlinger?
5. Samtale på vejen
Samme ord som Faderen talte over Jesu dåb, talte han over din dåb, og de samme ord taler han til dig i dag: ”Du er mit elskede barn, i dig har jeg fundet velbehag”. Ræk hænderne frem og modtag gaven. Nåden. Dåben. Velsignelsen. Kristus. Brug 10 sekunder i stille taknemlighed.
Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383


