El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Herre Jesus, du er her lige nu! Tak for det. Lad mig finde hvile her.

2. Hvilepladsen

Gal. 3, 26-28

Gennem jeres tro på Jesus er I alle blevet Guds børn. Alle I, som blev døbt til at tilhøre Kristus, har iklædt jer Kristus. Der er opstået en helt ny enhed mellem jøder og grækere, slaver og frie folk, mænd og kvinder. Vi er alle blevet ét på grund af vores fælles tro på Kristus.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Som døbt er du Guds barn. Du er i Kristus. Kristus er i dit hjerte. Mest tydeligt er det i nadveren.

4. Udsigtspunktet

Meditation

Hop tilbage til bibelversene – stop op ved det vers eller de ord, der bevæger noget hos dig. Gentag dem langsomt og højt for dig selv. Smag på ordene. Brug tid på dem, repetér og lad dem synke ind i din krop. Vend ordene forsigtigt. Betragt dem fra forskellige vinkler og lad tidligere forståelsesrammer smuldre. Brug tid på at fordøje essensen af Guds ord til dig.

5. Samtale på vejen

Åbn dig for Gud – han inviterer dig ind i sin omsorgsfulde favn. Del smerter og glæder med ham. Del dine tanker fra meditationen. Hvil dér som den, du er: Guds elskede barn.