El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Kære Gud! Lad ikke nogen mennesker i verden få mulighed for at trække mig væk fra glæden ved din nåde!

2. Hvilepladsen

Gal. 4,17

De mennesker, som ønsker, at I skal følge de jødiske lovregler, gør alt, for at I skal komme over på deres side. De tænker ikke på, hvad der er bedst for jer, men kun på at trække jer væk fra os, så I kan blive lige så ivrige efter at følge reglerne, som de selv er.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Det ligger så forfærdeligt naturligt i mennesket at skulle ”retfærdiggøre” sig selv. Altså at tro, at man kan ”fortjene” Guds frelse. Derfor er der også mange grupper, der kalder sig selv for kristne, som hævder, at Guds frelse kan opnås ved gerninger. Dette er et forkert syn af frelsen. Paulus advarer i sit brev mod at lytte til disse mennesker.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Hvordan vil du forklare kristendommen i én sætning?

5. Samtale på vejen

Jesus! Det er svært at holde fast i troen på dig, når så mange andre mener så meget andet. Jeg ved, at når du er med mig, så har jeg det stærkeste i universet på min side. Hjælp mig til at huske det, når jeg selv, mit mod, mine venner, eller alt andet, svigter.