El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Kære Jesus! Lad mig komme til at ligne dig mere og mere.

2. Hvilepladsen

Galaterbrevet 4, 18-20

Det er fint at være ivrig, hvis det altså er efter at gøre det rigtige. Det burde I altid være, ikke kun når jeg er hos jer Åh, mine elskede børn, jeg føler en dyb smerte for jer, som om jeg var i fødselsveer. Jeg kæmper for, at I må komme til at ligne Kristus mere og mere.

 

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Vor menneskelige natur kæmper imod at efterligne Kristus. Men Helligånden kan forvandle vore hjerter, hvis vi lader ham gøre det.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Skriv nogle af Jesu mange egenskaber ned. Fokuser på, hvordan han indgik i relationer. Bed Helligånden om at give dig flere af de egenskaber.

5. Samtale på vejen

Helligånd! Jeg vil ligne Kristus mere og mere, men min sande natur stritter imod. Tak, fordi du vil gribe ind. Tak, fordi du vil forvandle mig. Åbn mit hjerte for denne forvandling.