Gal. 4, 28-31

I, som er kristne, ligner Saras søn, Isak, idet jeres åndelige fødsel er et resultat af Guds løfte til Abraham. Men det samme som skete dengang, sker også i dag. De, som er »født« i kraft af menneskelig tankegang, forfølger dem, som er »født« i kraft af Helligånden. Det har Skriften også noget at sige om: »Jag slavekvinden og hendes søn bort, for slavekvindens søn må aldrig få del i den frie søns arv.« Altså er vi ikke født til at leve i slaveri, men til at leve i frihed.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

Kristendommens største skat er, at jeg for Jesu blods skyld er fuldstændig ren og retfærdig. Jesus har banet vejen til Himlen for mig – FULDSTÆNDIG uden min hjælp. Trods denne fantastiske gave fra Gud er vi mennesker af natur nogle ugudelige fjender af vores frelser: Menneskelig logik fatter simpelthen ikke miraklet ved Jesu død på korset! Den kristne kan derfor næsten ikke undgå at møde modstand i livet i form af hån, drillerier og måske efterfølgelse fra dem, som ikke tror. Men hvad betyder det, når gaven er en evighed sammen med en frelser, der elsker os uendelig højt? Intet!

Aktion

Menneskelig logik virker ofte anderledes end Guds logik. Prøv at formulere tre spørgsmål, som du gerne vil stille til Gud, når du møder ham. Bed derefter Gud om at hjælpe dig til at hvile i, at han har overblikket over de forhold i livet, som du ikke forstår.

Det er svært at se, at Gud er til, at han er her,
at tro på det utrolige: at livet rummer mer´,
mere end man kan forklare, mer´ end god forstand;
at jorden har en skaber, som er vores ophavsmand.

Gud, du kan give livet lys;
meningen med livet kan forny´s.
Men at tro af os selv kan vi ikke.
Gud, vi be´r om hjælp.

Midt i mørke tider uden tillid eller ro
er det godt at huske, at vi ikke selv kan tro.
Gud, han slipper ikke, men han løfter op igen.
Han, som gav os livet, siger: Jeg er her, min ven!

Tekst og melodi af Simon Kofod-Svendsen, Fællessang nr. 21