1. Bøn
Helligånd! Lad mig fyldes af dig, så jeg kan fatte en smule af det fantastiske, der ligger i, at Gud er min Far, og at han elsker mig!
2. Hvilepladsen
Gal. 4, 6
Da I nu er blevet Guds børn, har Gud givet jer sin egen Søns Ånd, og det er den Ånd, som gør, at vi kan kalde Gud vores Far.
3. Betragtning
Vi har fået Helligånden som en gave fra Gud. Helligånden bor inden i os. Ja, inden i os! Det er Helligånden, der gør, at vi kan fatte, hvem Gud er, og hvad han har gjort for os gennem Jesus.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Bed om, at Helligånden må vise dig, hvem Gud er - og hvem du er i forhold til Gud. Prøv at bede til Helligånden.
5. Samtale på vejen
Helligånd, du kommer så tæt på, som selv ikke mine nærmeste venner kan komme. Lad mig mærke dig i min krop, min sjæl og mit sind. Lad din rensende ånd fylde mig op, så jeg kan kalde Gud for min Far og glæde mig over det!
Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383


