1. Bøn
Jesus-bønnen (brugt af kristne gennem 1000 år): ”Herre Jesus Kristus, forbarm dig over mig”. Prøv at sige bønnen højt, eller inden i dig selv, i takt med dit åndedræt. Altså på indånding: ”Herre Jesus Kristus” og på udånding: ”forbarm dig over mig”, i et minuts tid.
2. Hvilepladsen
Gal. 5, 1
Kristus har sat os i frihed, for at vi skulle blive ved med at leve i frihed. Derfor skal I stå fast på jeres frihed og ikke lade jer skubbe tilbage til en slavetilværelse.
3. Betragtning
Frihed! Valgfrihed, ytringsfrihed... Slaveri? Vores forståelse af en slavetilværelse er begrænset til det, vi har læst i historiebøgerne, eller til beretninger, vi hører fra et fjernt land uden menneskerettigheder. Man kan spørge sig selv, hvem der slaver, og hvad der slaves for i Danmark anno 2012. Jeg kan slave for staten. For den iPhone, jeg så inderligt ønsker mig. Jeg kan slave for Satan. Og for samfundsnasserne, der bruger mine skattepenge. Men kan jeg også slave for min mors forventninger til mig? ...eller er det dybest set aldrig andre end mig selv, jeg slaver for? At være slave for sine egne mål, drømme, forventninger og behov er en slavetilværelse, der ødelægger glæden og skaber en selvoptagethed, der hindrer vejen til Jesus.
Frihed og fred går hånd i hånd.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Hvordan kan du opnå større fred med dig selv? Stemmer dine forventninger til dig selv overens med tingenes egentlige tilstand, og hvad kan du gøre for, at dine forventninger til dig selv bliver mere rimelige? Hvad tror du, at Gud ønsker sig mest af dig?
5. Samtale på vejen
Gud kalder dig ind i sit nærvær med alle dine bekymringer. Grib hans hånd; naglemærket er et glimrende fæstepunkt. Tal med ham om dine bekymringer, for intet er for småt eller for stort. Læs af.