1. Bøn
Tak for din nådes Ånd, Gud. Tak for din nye pagt med os - at du kom til os og opfyldte loven.
2. Hvilepladsen
Hebræerbrevet 10,28-31
”De, der under den gamle pagt satte sig op imod Guds lov, blev uden barmhjertighed dræbt, hvis der var to eller tre vidner til deres synd. Hvor meget strengere straf venter da ikke dem, som tramper på Guds Søn, som ringeagter den tilgivelse, de selv har oplevet ved Jesu blod, og som håner nådens Ånd. Vi kender jo ham, der sagde: »Det er mit ansvar at straffe dem.« Han sagde også: »Herren vil dømme sit folk.« Det er frygteligt at komme under den levende Guds dom.”
3. Betragtning
Gud er Gud. Det ligger der en vis autoritet i. Det er Gud, som udstikker loven, og Ham, der dømmer ud fra den. Da Gud gav israelitterne de 10 bud, havde de levet som slaver i Egypten i flere år. Gud havde friet dem ud, og de var på vej til det frodige land, som Gud ville give dem. Efter flere års slaveri er man ikke vant til at træffe egne beslutninger. For at give folket nogle rammer at leve under med hinanden, gav Gud dem de 10 bud. Den gamle pagt er loven.
Gud mener, hvad Han siger. Han hader vores uret. Hvorfor? Fordi Han elsker os dybt, inderligt, grænseløst og ønsker at være sammen med os. Derfor dømte han sin egen søn til døden – for vores uret. Men Jesus er ikke lige så stærk som døden. Han er stærkere! Han vandt!
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Hvad siger det om Guds karakter, at Han gennem Jesus lægger sig fladt ned og overgiver sig til døden? Hvilken betydning kan det få for dig i dag? Hvad kan du da ikke overvinde med Guds nådes Ånd?
5. Samtale på vejen
Tak Gud for at Hans kærlighed til dig gjorde det muligt, at I kan allerede nu kan leve sammen. Tak for Hans styrke. Tak for, at mørket og ondskaben ikke længere har magten over dig.