Hebræerbrevet 11,8-10

Abraham troede Gud. Da Gud bad ham om at forlade sit hjem og fædreland og rejse bort til et andet land, som Gud ville give ham og hans efterkommere i arv og eje, tog han af sted uden at vide, hvor han kom hen. Han slog sine telte op i et land, som tilhørte andre, og i tillid til Gud vandrede han fra sted til sted i det land, han var blevet lovet. Det samme gjorde Isak og Jakob, der jo fik det samme løfte. Abraham så nemlig frem til at bo i byen med de evige grundvolde, som Gud selv er både arkitekt og bygmester for.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

Det må siges at være tillid! Det er en modig mand, som tør forlade sit hjem og sit fædreland for at rejse til et nyt, ukendt land! Abraham må have regnet med, at Gud ville forsørge ham og beskytte ham. Det land, han kom til, tilhørte andre. Umiddelbart så det ikke ligefrem ud til at blive hans. Abraham må have holdt hovedet koldt og haft tillid til, at det ville blive hans og hans efterkommeres. Troens fader, Abraham.

Gud giver også os tegn, ord, løfter og tjenester, som umiddelbart kan være svære at se opfyldt og mulige. Det nuværende billede kan snyde os og bringe os i tvivl. Men løfterne gælder stadig.

Bed Gud om hjælp til at hvile i ordet om Hans løfter og tegn til dig. I dag, i morgen, i fremtiden.