1. Bøn
Almægtige, store Gud
Der er så mange farer, der fylder mig med frygt. Kald på mig, så jeg ikke farer vild, men ved, i hvilken retning jeg skal gå. Led mig til dig, og grib mig i din stærke favn
2. Hvilepladsen
Hebræerbrevet 12,15-17
Sørg for, at ingen glider væk fra Guds nåde. Lad ingen bitterhed få lov at spire frem i jer og sprede sin gift, så mange bliver smittet af den. Pas på, at ingen af jer er utro eller ringeagter Gud, som Esau gjorde, da han solgte sin arveret for et eneste måltid mad. I ved jo godt, at da han bagefter med tårer bønfaldt sin far om alligevel at få del i velsignelsen, blev han afvist. Det var for sent at få det lavet om.
3. Betragtning
At sælge sin arveret for et eneste måltid mad. Esau var jo nok sulten, men overvej det lige – at give køb på sin fremtid på den måde, for at spise og nyde i øjeblikket. Man kan altid være bagklog og sige, at det da var dumt af ham, men princippet i det kender vi godt selv: Det umiddelbart tiltrækkende kan godt få alle gode intentioner til at falde i baggrunden, så vi gør noget, der egentlig er imod vores vilje. Med formaningerne her i Hebræerbrevet – ”Sørg for…” og ”Pas på, at..” får vi en mulighed for at være ’forkloge’ og opmærksomme på faldgruber, vi kan møde undervejs mod målet.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Hvad tænker du, når du læser formaningen "Sørg for, at ingen glider væk fra Guds nåde"?
5. Samtale på vejen
Tak Gud, fordi han har givet os sit ord med gode råd, opmuntring og vejledning. Bed ham hjælpe dig til at leve på Hans ord og tro på Hans løfte om tilgivelse og frelse, selv når du træder forkert eller går ad dumme omveje.