El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Velsign da de vidner, som gik i dit navn

For lyset at tænde i mørke

Din nåde dem være en trøst i alt savn

En kilde tillige i tørke

Når mismod og afmagt dem truer.

(Lina Sandell)

2. Hvilepladsen

Hebræerbrevet 12,3-4

Tænk på al den modstand fra syndige mennesker, som Jesus måtte kæmpe imod - så vil I også kunne holde ud uden at miste håbet eller tabe modet. I jeres kamp mod synden er I jo endnu ikke nået dertil, hvor I har mistet livet.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Jesus var det gode eksempel! Ham må du stræbe efter at ligne. Men ligesom Jesus oplevede modstand i kampen om at redde mennesker til evigt liv, må også du være forberedt på modstand som ambassadør for Den Levende Gud. Gud giver dig sin fulde rustning. Han giver dig beskyttelse i kampen mod synden, og giver dig dagligt sit nærvær – selv når du ikke synes, du behøver den.

4. Udsigtspunktet

Meditation

Læs om Guds fulde rustning i Efeserbrevet 6, 10-20. Forestil dig, at du tager den på stykke for stykke.

5. Samtale på vejen

Fortæl Gud om dine bekymringer og udfordringer i rejsen mod det evige liv. Fortæl Ham, når du taber modet, og lad Ham fylde dig med håb på ny.