El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Store, almægtige og kærlige Gud.

Vær mig nær nu - lad mig samle tankerne her hos dig, og tal til mig.

Mind mig om, hvem du er, og hvad du ønsker for mig og mit liv.

2. Hvilepladsen

Hebræerbrevet 13,4-6

Alle bør respektere ægteskabet, og I skal være tro mod jeres ægtefælle, for Gud vil dømme dem, der er utro eller lever i seksuel synd. Hold jer fri af pengebegær og vær tilfredse med det, I har. Gud har jo sagt: »Jeg vil aldrig svigte dig eller forlade dig.« Derfor kan vi med frimodighed sige: »Herren er min hjælper, så jeg vil intet frygte. Hvad kan mennesker gøre mig?«

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Hvad mere er der at sige? Teksten fremfører fint sit argument: Gud har sagt, at Han aldrig vil svigte os eller forlade os. Hvad betyder det? Det betyder, at vi ikke behøver at frygte noget. Du kan være frimodig og stole på, at Herren vil være med dig og hjælpe dig. Men hvorfor er det nu så holdbart et argument?

Fordi det er Gud, der er tale om! Når Gud med sin almagt, styrke og retfærdighed ikke vil vige fra din side, så er du virkelig på et stærkt hold! Læg mærke til brugen af det lille ord ”jo” i bibelteksten; det forklarer noget indlysende, noget vi måske allerede ved, og noget vi må regne med!

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Sig det langsomt for dig selv nogle gange: ”Herren er min hjælper, så jeg vil intet frygte. Hvad kan mennesker gøre mig?” og fordyb dig i, hvad det betyder, at også du må sige det og leve i tillid til det.

5. Samtale på vejen

Tak fordi den fantastiske tryghed, der er i løftet om, at Gud aldrig vil svigte dig eller forlade dig, men være ved din side gennem alt!