1. Bøn
Det er en langsom falmen, når du giver dig selv væk
Det er en langsom falmen, når sort og hvidt bliver til gråt
(Oversat fra Casting Crowns: Slow fade)
Herre, hjælp mig til at gå på dine veje, og skelne mellem godt og ondt. Pas på mig og mine medmennesker.
2. Hvilepladsen
Hebræerbrevet 3,12-14
Pas derfor på, kære venner, at ingen af jer gemmer på ondskab og vantro i jeres hjerter, så I glider væk fra den levende Gud. I stedet bør I hver dag opmuntre hinanden, så længe verden står, så ingen af jer på grund af syndens snedige forførelse lukker af over for Gud. For hvis vi indtil det sidste holder fast ved den overbevisning, vi havde i begyndelsen, skal vi få del i alt det, som tilhører Kristus.
3. Betragtning
Paulus skriver her om noget, som kan være rigtig svært, men rigtig godt at gøre: At lade være at gemme på ondskab. Istedet må vi opmuntre hinanden til at leve det gode og sande liv. Det kan være en udfordring, men der ligger virkelig en velsignelse i, at vi ikke skal gemme på det svære selv. Vi er sat fri fra det onde, og får del i det gode, det, som tilhører Kristus.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Overvej, hvad du gemmer på, som det ikke er meningen, du skal gemme på. Nogen gange er det svært at få det sagt, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er sundt at gemme på det i sindet.
Skriv det ned og smid papiret ud, eller snak med en præst eller nær relation om det.
5. Samtale på vejen
Tak Gud, fordi han altid lytter, og fordi han ikke har vendt sig bort fra dig.
Tak fordi Jesus døde for den synd, skam og ondskab du indeholder, og naglede det til korset. Du er fri.