1. Bøn
Gud, min Gud, da Din kærlighed boblede over i skabelsen, da tænkte Du på mig.
Jeg er, fra kærlighed, af kærlighed, for kærlighed.
Gud, lad mit hjerte altid genkende, værne om og glædes ved Din godhed i alt det skabte. Led alt, hvad der er mig, mod din lovprisning. Lær mig ærefrygt for enhver person, ja alle ting. Fyld mig med energi i din tjeneste.
Min Gud, måtte intet nogensinde skille mig fra Din kærlighed... hverken sundhed eller sygdom, rigdom eller armod, ære eller foragt, et langt liv eller et kort liv.
Måtte jeg aldrig søge eller vælge at være andet end det Du har i sinde og ønsker for mig.
(Ignatius af Loyola)
2. Hvilepladsen
Hebræerbrevet 4,3-5
Altså er det kun, når vi tror på Guds løfte, at vi får lov til at gå ind til hans hvile. Det passer med, hvad han sagde om de vantro: »Så svor jeg i min vrede, at de ikke skal få lov at opleve min hvile.« Det sagde Gud, selv om alt var planlagt og havde været klar siden verdens skabelse. Der står jo et sted om den syvende dag: »Siden alting nu var fuldført, kunne Gud hvile på den syvende dag.« Men selvom løftets land var parat, måtte Gud sige: »De skal ikke få lov at opleve min hvile.«
3. Betragtning
Vi kan godt forbinde ordet ’løfte’ med, hvordan vi selv oplever det i vores liv. Ikke alle holder hvad de lover. Vi kan opleve løftebrud og svigt blandt mennesker. Guds løfte er dog noget, der står fast! Hvis vi tror på hans løfte, får vi lov at gå ind til hans hvile. Tænk, at det er sandt!
4. Udsigtspunktet
Meditation
Brug tid på at hvile ved nogle enkelte ord og sammenhængen imellem dem:
Nåde
Hvile
Løfter
Plan
5. Samtale på vejen
Sig tak.