El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Omsorgsfulde himmelske Fader, du ønsker at vi vokser og modnes som alle andre skabninger. Lad os være åbne for din udvikling inden i os.

 

2. Hvilepladsen

Hebræerbrevet 5:11-14

Det kunne der siges meget mere om, men det er vanskeligt at forklare, for I har svært ved at forstå det. I har nu været kristne i lang tid, og I burde derfor kunne undervise andre, men i stedet trænger I til igen at blive undervist om de grundlæggende sandheder i Guds ord. Ja, I er som små børn, der endnu kun tåler mælk og ikke fast føde. De, der lever af mælk, har svært ved at forstå Guds planer. De er endnu på begynderstadiet. Men den faste føde er for de modne kristne, som gennem øvelse har lært at skelne mellem det rigtige og det forkerte.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Alle skabninger vokser og modnes. Noget skal læres, før andet kan forstås. Bag hver bakketop på vandringen med Jesus åbenbares nye landskaber.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Se på din vandring frem til i dag.

Hvad forstod du før? Hvad forstår du i dag?

Hvilke sider af Guds væsen forundres du fortsat over?

5. Samtale på vejen

 

Tal i dag med Gud som din studievejleder. Somme tider kører man fast - også i livets skole. Bed ham om at hjælpe dig videre.