1. Bøn
Tak Jesus, at du ville dø for mig, så jeg kunne få fuldkommen tilgivelse hos Gud.
2. Hvilepladsen
Hebræerbrevet 8,11-13
"Da skal man ikke længere sige til sine venner eller familie, at de bør kende mig som deres herre, for alle, både små og store, skal forstå, at jeg er Herren. Jeg vil være nådig og tilgive dem deres ondskab, og jeg vil slette deres synder fra min hukommelse."
Når Gud her taler om en ny pagt, siger han dermed, at den gamle er forældet. Og det, der er gammelt og forældet, vil snart helt forsvinde.
3. Betragtning
Dette er grundlæggende i den nye pagt, som Gud har givet os og som vi lever under i dag. Når du siger til Gud, at du er ked af det onde, du har gjort over for andre og Gud, så vil han tilgive det – ja, han vil mere end det. Han vil slette det fra sin hukommelse, så det er fuldkommen glemt og væk.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Hvad tænker du, når du hører, at Gud totalt glemmer alt ondt du har gjort, hvis du beder om tilgivelse for det? Hvad gør det ved dig?
5. Samtale på vejen
Tak Gud for at være en nådig og tilgivende Gud