El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Kære Gud, tak for den kærlighed du har til mig. Tak, fordi du altid vil være nærværende i mit liv.

 

2. Hvilepladsen

Hebræerbrevet 9,1-5 I den første pagt mellem Gud og hans folk var der en række forskrifter for, hvordan præsterne skulle tjene i den jordiske helligdom, som var et telt, der bestod af to rum. Det forreste rum indeholdt guldlysestagen og det bord, hvor de hellige brød lå. Det rum kaldtes det hellige rum. Bag det inderste forhæng var der et andet rum, som kaldtes det allerhelligste rum. Hertil hørte røgelsesalteret af guld og pagtens ark, som på alle sider var overtrukket med ægte guld. Inde i arken lå stentavlerne, som de ti bud var skrevet på, en guldkrukke med manna og Arons stav, som engang havde fået blade og blomster. Oven på arken var der to strålende keruber, hvis vinger var bredt ud over arkens låg, der blev kaldt forsoningsstedet. Men det kan jeg ikke gå nærmere ind på nu.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Den måde, som israelitterne i det Gamle Testamente kunne være Gud nær på, var gennem et særligt telt, hvor Gud var tilstede. Dette sted var noget helt særligt, hvilke gjorde, at kun præsterne måtte gå derind. Det inderste rum i teltet måtte kun en helt særlig præst gå ind en gang om året. Rummet og stedet hvor Gud var fuldkommen til stede. Det var sådan det foregik under den gamle pagt. Med Jesu død og opstandelse hører vi under den nye pagt, der betyder, at alle mennesker har frihed til at komme til Gud og opleve Hans nærvær.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Hvor møder du Gud? Hvornår mærker du hans nærvær?

5. Samtale på vejen

Tak Gud, for at han ønsker at være nær hos dig og alle mennesker. Tak, fordi vi gennem Jesu blod er værdige til at være i Guds nærvær.