1. Bøn
Far, tak for året der er gået, for alle gode dage og for hjælp i svære dage. Det nye år er ukendt for mig, men ikke for dig. Derfor overgiver jeg mig og det nye år til dig.
2. Hvilepladsen
Jak 4,13-15: Og nu med hensyn til jer, der siger: »I dag eller i morgen tager vi til den eller den by og bliver der et års tid for at handle og tjene penge.« Hvordan kan I vide, hvad der sker i morgen? Jeres liv er som en røgsky, der ses en kort tid, men derefter forsvinder. I skulle hellere sige: »Hvis Herren vil, og vi lever så længe, så vil vi gerne gøre det eller det.«
3. Betragtning
Livet er fyldt med muligheder. Der er så meget, der skal ses, læses og opleves, inden jeg dør. Nytårsforsætterne står i kø. Ved årsskiftet kalder Jesus på min opmærksomhed. Mine livsdage var lagt fast og skrevet ned i hans bog, længe før jeg så dagens lys. Derfor: Hvis Herren vil, og jeg lever så ...
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Jeg står foran et nyt år, et nyt landskab. Det er endnu ukendt. Vejen er ikke tydelig. Jesus stiller sig ved siden af mig og siger: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.” Sikke en lettelse – jeg kan følges med ham.
5. Samtale på vejen
Tal med Jesus om dine tanker og håb for det nye år. Overgiv det nye år til ham.