El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Herre, jeg bekender for dig, at jeg er et syndigt menneske, der igen og igen svigter dig. Jeg beder dig om, at du vil hjælpe mig til at rette mit blik imod dig i stedet for mod de ting, som denne verden tilbyder, og som vil føre mig væk fra dig.

2. Hvilepladsen

Jer 10,1-5: Israels folk, hør hvad Herren har at sige: »I må ikke dyrke de fremmede folkeslags guder eller følge deres skikke. Lad jer ikke skræmme af tegn i solen, månen eller stjernerne, selv om andre folk frygter for den slags. Deres overtro er nytteløs, og deres afguder er falske. De hugger et træ om i skoven, og en håndværker forarbejder det til afgudsbilleder. Han pynter dem med guld og sølv, stiller dem op og hamrer dem fast, så de ikke vælter. Sådan nogle afguder er som fugleskræmsler i en melonmark. De kan ikke tale, og de må bæres omkring, for de kan ikke gå. Dem skal I ikke være bange for. De kan ikke gøre nogen fortræd, men de gør heller ingen gavn.«

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Vi mennesker er født med en grundlæggende længsel efter fællesskab med Gud. Desværre retter vores længsel sig naturligt mod alle de surrogater, som vores hænder frembringer eller menneskers forestillinger om Gud. Der findes imidlertid kun én levende Gud: Ham, der har åbenbaret sig i Bibelen.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Sæt ord på de ting, der risikerer at blive afguder for dig. Skriv dem eventuelt på et stykke papir og riv derefter papiret i stykker, mens du beder Gud om at lade ham fylde dit hjerte i stedet.

5. Samtale på vejen

Tal med Gud om de afguder, der er særligt farlige for dig. Bed ham om at vise, hvilke skridt du konkret kan tage for ikke at lade dem få plads i dit liv.