1. Bøn
Kære Gud. Hjælp mig til at se mig selv med Jesu øjne. Hjælp mig til at bevare/genfinde min respekt for dig som Gud og få øjnene op for, at jeg er et menneske, som hverken kan eller skal evne alt.
2. Hvilepladsen
3. Betragtning
De troede, de kendte ham. De var sikre på, at de havde deres på det tørre. De overholdt love og befalinger. Han var lige iblandt dem, men alligevel kendte de ham ikke. Han er ikke én, man har i templer eller i lommen. Han er meget større og helt ufattelig.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Hvad betyder det for dig, at Gud, der er helt ufattelig og ikke kan rummes af hverken menneskehjerner eller pompøse bygninger, gerne vil bo i dig og have dig som sit tempel?
5. Samtale på vejen
Himmelske Gud og Far. Vis dig mere og mere for mig, lad mig se dig som Gud og mig selv som et menneske, der må leve mit liv i din hånd. Tak, fordi du vil bo i mig!