El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jesus Kristus! Du er evig og almægtig. Du kan åbne Ordet for mig i dag. Jeg beder dig om, at du vil gøre det nu.

2. Hvilepladsen

Johannesevangeliet 1, 4-5

4 Ordet havde Livet i sig, og det Liv blev menneskers Lys. 5 Lyset strålede midt i mørket, og mørket fik ikke bugt med det.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Ordet med stort og Livet med stort. Ordet og Livet blev ikke et hvilket som helst lys, men Lys med stort. Lys for mennesker. Et Lys, som stråler. Mørket kan ikke vinde over det. Et Lys, der er stærkere og mægtigere end mørket. Det Lys var Livet og Ordet.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Sluk lyset i rummet og sørg for, det er så mørkt som muligt. Tænd et stearinlys. Forestil dig at dette lys er Lyset med stort, der stråler i mørket. Hvordan opleves lyset i forhold til mørket?

5. Samtale på vejen

Jesus Kristus! Almægtige Lys og Liv. Tak, fordi du oplyser verden med din fred. Tak, fordi du vil oplyse mit liv. Jeg beder dig om, at jeg også må kunne oplyse livet for mennesker omkring mig – bare en smule.