El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Tak Gud, fordi Du havde en frelsesplan til os. Lad mig se den mere og mere tydeligt.

2. Hvilepladsen

Johannes 1, 45-47

45 Filip gik straks hen for at finde Natanael. »Vi har mødt Messias,« fortalte han, »ham som Moses og profeterne har skrevet om. Han hedder Jesus og er søn af en, der hedder Josef fra Nazaret.«
46 »Nazaret?« udbrød Natanael. »Kan noget godt komme fra Nazaret?« »Kom selv og se,« svarede Filip.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Filip rækker kaldet videre. Som jøder vidste Filip og hans venner, at Gud igennem hele det Gamle Testamente havde lovet at sende en frelser. Og Filips budskab er nu: Frelseren er kommet! Han er Jesus, Josefs søn, fra Nazaret! Nathanael havde naturligvis svært ved at tro det: Havde Gud netop nu tænkt sig at opfylde sine store løfter, som jøderne havde ventet i mange hundrede af år på? Skulle disse mægtige løfter opfyldes i en almindelig håndværker fra en ubetydelig landsby? Filip møder hans skepsis med ét argument: ”Kom selv og se!”. Og da Nathanael (Gud ske lov) følger opfordringen, begynder Jesus med at møde Nathanael på det personlige plan: ”Du kender ikke mig, Nathanael, men jeg kender godt dig! Og jeg synes godt om dig”.

4. Udsigtspunktet

Meditation

Lad Gud vise dig nogle af de personer, du har kontakt til. Nogle, der nok ikke kender Jesus endnu. Lad Gud give dig en forestilling om, hvordan du kunne sige ”Kom selv og se!” til dem. Lad Gud give dig en forestilling om, hvordan Jesu første sætning til hver af dem kunne lyde.

5. Samtale på vejen

Tilbed Gud, fordi Han har ført sin frelsesplan ud i livet og ind i dit liv!

Bed Gud velsigne dig til at kunne få lov til at gøre ligesom Filip.

Bed konkret for nogle af dem, du kender, der nok lever uden Jesus.