1. Bøn
Jesus, åbn mine ører, så jeg hører din sagte hvisken.
Far, åbn mine øjne, så jeg ser klart - hvem jeg er, og hvem du er.
Hellige Ånd, åben mit hjerte for din skaberkraft.
2. Hvilepladsen
Joh. 10, 11-16
3. Betragtning
Når vi møder nye mennesker, så introducerer vi os til hinanden, stiller hinanden spørgsmål og fortæller, hvem vi er. I dag skal du holde hvil sammen med Jesus. Og Han vil gerne introducere sig selv. Fortælle, hvem Han er. Og det handler ikke om uddannelse, job og friværdi – men om liv i overflod.
- Jeg er en god hyrde for dig
- Jeg sætter mit liv til for dig - jeg er kampklar!
- Jeg er ikke ligeglad med dig
- Jeg kender dig
- Jeg er kendt af dig
- Jeg ved, at min opgave er at lede dig og tale til dig (så du kan høre min røst)
- Jeg står midt i en kamp mellem godt og ondt – mellem liv og død – og jeg vil gerne invitere dig med på mit hold
- Spejd efter mig i horisonten, når du oplever dig fanget, på vildspor, ensom… Erfar, at jeg er den gode hyrde!
4. Udsigtspunktet
Aktion
Tegn et billede af Jesus, som Han præsenterer sig selv ovenfor.
Tegn et billede af Jesus, som du kender Ham – og har erfaret Ham. I hudløs ærlighed!
5. Samtale på vejen
Brug salmen til at tale med Jesus om dine længsler og din taknemmelighed.
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand.
Han giver mig kraft på ny,
han leder mig ad rette stier
for sit navns skyld.
Selv om jeg går i mørkets dal,
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig,
din stok og din stav er min trøst.
(Sal 23,1-4)
Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383


