2. Hvilepladsen
Joh. 10, 22-26
3. Betragtning
Vi møder en gruppe frustrerede mennesker. De havde lige fået styr på alt det med Gud. Og så kommer Jesus som en kæmpe forstyrrelse og destabiliserer deres gode og velordnende verdensbillede, deres identitet, deres tro.
De vil gerne have Jesus til at passe ind i deres verdensbilleder… Men Han giver sig ikke til kende på en genkendelig måde.
De giver Ham skylden: ”Så pas dog ind i vores verdensbillede, Jesus. Giv dig til kende, så vi kan give dig et mærkat, bevare overblikket og kontrollen og få dig placeret i vores teologi.” ”Nej, ellers tak”, siger Jesus. Han insisterer på, at de skal lade sig bevæge. De skal ikke få forstyrrelsen til at forsvinde, men de skal lade sig udfordre. De skal finde modet frem og de skal følge Ham. De skal vælge at høre til blandt Hans får.
Prisen? Alt det de klamrer sig til?
Giv slip! Sig farvel til sikkerhed og menneskelig forudsigelighed.
Hvad vil de andre ikke tænke? Mine venner i missionshuset? Hvad nu, hvis jeg træder ved siden af? Hvad, hvis jeg synker?
4. Udsigtspunktet
Meditation
Lev dig ind i situationen:
Templet, en stille eftermiddag i skyggen, lys der leger, et smukt tempelkompleks, feststemte grupper af pilgrimme og grupper af mennesker, der diskuterer, lytter og samtaler.
Jesus nyder stilheden og roen. En gruppe får øje på Ham og går målrettet hen til Ham – man kan se deres følelser, deres frustration og vrede. De har netop siddet og talt om Ham. Nu vil de have klar besked!
Du er en af dem. Hvilken følelse har du? Hvad vil du konfrontere Jesus med?
De møder Jesus. Han ser dem. Ser dig. Hvad vil du sige til Jesus? Hvad vil du spørge om? Hvad er du vred og frustreret over? Hvad er det, du ikke forstår? Hvad passer ikke ind i dit verdensbillede?
5. Samtale på vejen
Jesus,
giv mig nåde til
at blive hos Dig,
hvor Du er
og følge Dig,
hvor Du går,
så jeg må se
Din herlighed.
(Disciplens bøn af Magnus Malm)
Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383


