1. Bøn
Herre, du opfylder alle mine behov,
Mit liv er i dine hænder.
Herre, du giver mig styrke, og jeg stoler på dig.
Jeg kan altid søge tilflugt hos dig.
(fra salme 16 & 59)
2. Hvilepladsen
Joh. 10, 40-42
3. Betragtning
Jeg drømmer om at være Johannes:
Et menneske, som mennesker ved, hvem er.
Et menneske, der taler sandt.
Et menneske, som mennesker har lyst til at opsøge på hans/hendes ”sted”
Et menneske, der giver plads, når Jesus kigger forbi.
Et menneske, der skaber et rum, hvor folk kan flokkes om Jesus.
Et menneske, der skaber en hvileplads i verden – et sted, der er liv, håb, sandhed og frihed.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Hvordan vil du skabe et hvilested for mennesker?
Hvordan vil du skabe mulighed for mødet mellem mennesker og Gud?
Hvordan kan din kirke/dit missionshus skabe det, som Johannes skabte i Jordan?
Gør det!
5. Samtale på vejen
Jeg er ikke længere min egen, men din:
Sæt mig, hvor du vil.
Lad mig blive brugt af dig eller sat til side for dig,
ophøjet for dig eller ydmyget for dig.
Lad mig blive fyldt af dig, lad mig blive tømt.
Lad mig have alt, lad mig miste alt.
Jeg giver frit og fra hjertet alle ting til dit behag og til din rådighed.
(fra Den Metodistiske Pagtsbøn)
Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383


