Joh. 11, 1-7

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

To søstre sender beskeden til Jesus: ”Vores bror er syg”. Jeg tror, at de lader deres inderste og virkelige ønsker og tanker være usagte: ”Jesus, smid alt hvad du har i hænderne og skynd dig! Kom! Vi har brug for dig, og vores bror har brug for dig. Og når man har brug for dig – så bør du komme. Vi forventer faktisk, at du kommer – for du holder meget af os.”

”Vores bror er syg” kan lyde som en åben kommunikation, der inviterer Jesus ind i deres liv uden at presse og stille krav og forventninger op.

Men vi kender den videre historie, som lader os forstå, at de faktisk havde forventet, at Jesus kom lidt hurtigere! Mellem linjerne ulmer således skyld og bebrejdelse.

Hvad nu, hvis de havde turdet at sætte ord på deres behov og forventninger - ville Jesus så have smidt, hvad han havde i hænderne og skyndt sig af sted, fordi de havde bedt ham om det?

Mange mennesker møder mig med ord og sætninger, hvor jeg kan fornemme uudsagte forventninger og krav. Jeg beundrer Jesus for (endnu engang) at lade sin identitet stå urokkeligt fast, for at møde og favne – uden at lade sig vælte omkuld af skyld eller skam over ikke at leve op til andres idealer, normer, krav og forventninger. Jesus står ved sig selv og sine valg. Jesus ved, hvem han er. Han elsker sig selv. Han er fri.

Meditation

Spejl dig i personerne:

Martha og Maria - med deres længsler, forventninger og krav.
Lazarus - der ikke siger noget, men stille mærker livet sive ud af kroppen.

Disciplene - der har andre forventninger og krav til Jesus.
Jesus - der er nærværende uden at gå på kompromis med sig selv.

Hvem er du i fortællingen?
Hvordan vil du handle, tænke og føle?
Hvad vil du sige til Jesus?

Jeg behøver dig, o, Jesus!
Led mig efter dit behag!
Giv du mig af Åndens fylde
mer og mer for hver en dag.
Lad din Ånd ved lov og nåde
altid bedre lære mig,
hvad jeg selv er af naturen,
og hvad jeg nu er i dig!