El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jeg takker dig, Far, fordi du har bønhørt mig. Jeg ved, at du altid hører mig! Tak!

2. Hvilepladsen

Joh. 11, 38-44

38 Da blev Jesus igen oprørt i sit indre, og han gik hen mod gravstedet, som var en klippehule med en stor sten rullet for indgangen. 39 »Tag stenen bort!« beordrede han. »Herre,« sagde Marta, »det lugter ikke godt, for det er nu den fjerde dag, han ligger der.« 40 Jesus svarede: »Har jeg ikke sagt til dig, at hvis du tror, vil du få Guds forunderlige magt at se?« 41 Så fjernede de stenen fra indgangen. Jesus så op mod himlen og sagde: »Jeg takker dig, Far, fordi du har bønhørt mig. 42 Jeg ved godt, at du altid hører mig, men jeg siger det for de menneskers skyld, der står her omkring mig, for at de kan komme til tro på, at det er dig, som har sendt mig.«
43 Så råbte han med høj røst: »Lazarus, kom herud!« 44 Den døde kom ud - med hænder og fødder viklet ind i ligklæder og med et tørklæde om ansigtet. »Hjælp ham af med de ligklæder!« sagde Jesus.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

At Jesus bliver bevæget i denne situation kan meget vel skyldes, at han tænker på sin egen død. For at Lazarus – og vi med ham - skal kunne gå ud fra graven og undgå straffen i Helvede, så skal Jesus lægges i graven og fare ned til dødsriget. Lazarus` hænder og fødder er endnu ombundet. Han er ikke fri af døden på samme måde som Jesus, der senere opstår og efterlader det hele i graven. Vi er frelst fra døden, men her i verden har den uhyggeligvis stadig et og andet at skulle have sagt.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Jesus beder bevidst offentligt for at være et vidnesbyrd for andre. Prøv det selv! Gå evt. sammen med en og opsøg folk på gaden og spørg, om du må bede for dem!

5. Samtale på vejen

Bed om mod til at være et offentligt vidnesbyrd. Bed om mod til i dag at spørge en fremmed eller ven, som ikke kender Jesus, om du må bede for ham/hende.


Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383