El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gud, forvandl mit sind igennem de ting, jeg læser!

2. Hvilepladsen

Joh. 12, 17-19

17 Alle de, der havde været vidne til, hvordan Lazarus var blevet kaldt ud af graven og oprejst fra de døde, havde fortalt om det vidt og bredt. 18 Derfor var det en kolossal menneskemængde, der gik Jesus i møde. 19 Men farisæerne sagde til hinanden: »Se bare, jeres trusler hjælper intet! Alle render jo efter ham.«

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

De jødiske ledere havde sagt, at alle som sagde, at Jesus var Messias, skulle udelukkes fra synagogen. Men at se en død mand blive levende var for meget at holde for sig selv. Rygtet om Jesus bredte sig derfor som ringe i vandet. ”Alle render jo efter ham”, sagde farisæerne frustrerede til hinanden. De vidste ikke på dette tidspunkt, hvor sande disse ord skulle vise sig at blive. Den dag i dag spreder evangeliet sig stadig som ringe i vandet.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Hvordan reagerer jeg på baggrund af det, jeg har hørt om Jesus?

5. Samtale på vejen

Jesus, tak fordi der er mennesker, der har fortalt mig om dig! Led mine skridt i den retning, du ønsker, jeg skal gå. Og lad mig ikke tie stille om dig!


Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383