El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jesus, du siger, at du er lyset. Lys på min vej, og gå med mig på min vandring i dag.

2. Hvilepladsen

Joh. 12, 34-36

»Løftet op?« spurgte folk. »Vi har lært fra Skriften, at når Messias bliver vores konge, skal han altid være hos os. Hvad mener du så med, at Menneskesønnen vil blive løftet op? Hvem er den ‘Menneskesøn’?« Jesus svarede: »Lyset er endnu en kort tid iblandt jer. I skal vandre i lyset, mens I har Lyset, for at mørket ikke skal få bugt med jer. De, der vandrer i mørket, ved ikke, hvor de går hen. Tro på Lyset, mens I har Lyset, så I kan blive Lysets børn.« Med de ord gik han sin vej og forsvandt af syne.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Jøderne kunne ikke forstå, hvad Jesus mente med, at han skulle løftes op. Ifølge deres opfattelse skulle Messias altid være hos dem. Hvorfor antyder han så, at han vil forlade dem? Og hvorfor taler han sådan i gåder? Frustrationen er til at tage og føle på.

Jesus opfordrer dem til at følge Lyset (Jesus), så mørket (det onde) ikke vil få magten i deres liv. Mon de forstår alvoren i disse ord?

4. Udsigtspunktet

Aktion

Tænd et stearinlys og gå lidt rundt i rummet, mens du holder lyset foran dig.

Tænk på Jesus som det lys, du vandrer i.

5. Samtale på vejen

Jesus, jeg ønsker ikke at vandre i mørket. Men somme tider bliver jeg bange for, om det er det, jeg gør. Hjælp mig til at tro på dig som Lyset, og hjælp mig til at have dig med overalt!


Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383