1. Bøn
Jesus, luk mit hjerte op, så jeg forstår, hvad du vil lære mig på dagens vandring.
2. Hvilepladsen
Joh. 12, 42-43
Selv om flertallet tog afstand fra Jesus, var der alligevel mange, som troede på ham, endda nogle af de jødiske ledere. Men de turde ikke sige det offentligt, for de var bange for, at farisæerne skulle udelukke dem af synagogen. Anerkendelse fra andre mennesker betød mere for dem end anerkendelse fra Gud.
3. Betragtning
Mange ville ikke tro på Jesus. Men mange – også nogle af de jødiske ledere – kom til tro! Dog turde de ikke fortælle andre, at de troede på Jesus. Farisæerne havde selv annonceret at alle, der sagde, at Jesus var Messias, ville blive udelukket fra synagogen. Den skam ville de ikke udsætte sig selv for. De frygtede mennesker mere end Gud.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Betyder anerkendelsen fra mennesker mere for mig end anerkendelsen fra Gud?
5. Samtale på vejen
Jesus, giv mig frimodighed til ikke at hemmeligholde min tro på dig!
Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383


