Joh. 13, 4-11

Jesus rejste sig nu fra det sted, hvor han lå ved bordet, og tog sin yderkjortel af. Så hev han op i inderkjortlen og bandt et håndklæde om sig som bælte. Derefter hældte han vand i et vandfad og gav sig til at vaske disciplenes fødder, mens de lå på deres pladser rundt om bordet, og han tørrede deres fødder med det håndklæde, han havde om livet. Da han kom til Simon Peter, sagde Peter til ham: »Herre, vil du virkelig vaske mine fødder?« »Lige nu forstår du ikke, hvorfor jeg gør det, men senere vil du forstå det.« »Nej! Du skal bestemt ikke vaske mine fødder!« »Hvis jeg ikke gør det, kan du ikke være en af mine disciple.« »Så vask ikke bare fødderne, Herre, men også hænderne og hovedet!« »Den, som har været i bad, er ren og behøver kun at vaske fødderne,« svarede Jesus. »Og I er rene - dog ikke alle.« Det sagde han, fordi han vidste, hvem der ville forråde ham.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

Disciplene blev forlegne, da Jesus begyndte at lægge an til at vaske disciplenes fødder. Fodvaskning var normalt noget, man satte en slave til. Men Jesus var jo deres mester! Han opførte sig da også mere og mere underligt…

Fodvaskningen var et symbol på Jesu tjenersind. Selvom det var svært for disciplene at tage imod, var det en nødvendighed:

”Hvis jeg ikke gør det, kan du ikke være en af mine disciple.” (vers 8)

Jesus, du gjorde dig selv til den mindste af alle. Først vaskede du disciplenes fødder. Kort efter viste du endnu større tjenersind via din lidelse og død. Tak for din kærlighed!