El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Herre, lad mig være stille. Lad mig lukke alt andet ude nu, og blot koncentrere mig om dig og dit ord alene.

2. Hvilepladsen

Joh. 14, 8-11

»Herre, vis os Faderen!« bad Filip. »Det er alt, hvad vi ønsker.« »Er du stadig ikke klar over, hvem jeg er, Filip?« spurgte Jesus. »Og det efter, at jeg har været så lang tid sammen med jer! Den, som har set mig, har set Faderen. Hvorfor siger du så: ‘Vis os Faderen’? Tror du da ikke, at jeg er ét med Faderen, og at Faderen er ét med mig? Det jeg siger til jer, kommer ikke fra mig selv, men fra Faderen, som bor i mig. Og det er også ham, der gør sine gerninger gennem mig. Tro mig, når jeg siger, at jeg er ét med Faderen, og Faderen er ét med mig. Men vil I ikke tro det, så tro på grund af de undere, I har set mig gøre.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Her gør Jesus det helt klart for disciplene, at han er ét med Faderen. Disciplene har svært ved at tro det, og Jesus henviser til de undere, de har set ham gøre. Det er et stort spørgsmål, som Filip stiller Jesus. Alle jøder ville gerne se Faderen, men det var ikke muligt, fordi han var for hellig. Derfor virker Jesu udtalelse for utrolig til, at disciplene kan tro det. Det samme kan vi opleve i vores liv. Det virker for utroligt, at Jesus skulle være ét med Faderen! Den højeste magt! Det kan være svært at tro, fordi vores afhængighed af ham i langt højere grad er på det åndelige plan end på det fysiske. Vi har gode sygehuse, mange penge, et velfungerende politikorps og ingen naturkatastrofer. Vi føler os sikre på tilværelsen. Det er derfor vigtigt at huske, at vi altid er i hans hånd, og at vores tid kun er til låns. Det er også vigtigt at huske, at det er godt at være i hans hånd, fordi han har omsorg for os.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Overvej, hvad det betyder for din tro, at du faktisk også er afhængig af Jesus på det fysiske plan. Han har magt til at gøre levende og slå ihjel. Han har al magt.

5. Samtale på vejen

Tak Jesus, fordi han har omsorg for dig - både på det fysiske og åndelige plan. Bed om at blive bevaret i troen på ham.


Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383