1. Bøn
Mød mig i dit ord, så jeg ser din kærlighed, som den virkelig er. For jeg elsker, fordi du har elsket mig først.
2. Hvilepladsen
Johannesevangeliet 15, 9-11
3. Betragtning
Jesus taler igen om, hvad kærlighed virkelig går ud på – at leve et liv, hvor vi gør Guds vilje. Det er meget vigtigt at forstå, da vi nogle gange ikke kan se, at Guds vilje er kærlig, fordi vi reducerer kærlighed til tolerance, følelser, sex og mange andre ting. Men det er Gud, der viser, hvad der er kærligt. Og ifølge ham er det kærligt at gøre hans vilje. Hvis vi lever i den kærlighed, bliver vores glæde fuldkommen. Ligesom Gud elskede Jesus, elsker Jesus os.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Hvilke ting forveksler du med kærlighed?
Hvad vil det sige, at vores glæde skal blive fuldkommen?
5. Samtale på vejen
Gud, jeg priser dig for din kærlighed, som overgår min forstand. Jeg kommer aldrig til at forstå den til fulde, men det bliver den ikke mindre af. Tak, fordi jeg ikke kan gøre noget, som får dig til at elske mig hverken mere eller mindre. Gud, lad mig vokse i din kærlighed.
Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383


