El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gud Fader, jeg beder, at jeg ikke blot må høre, men også tage dit ords advarsler og trøst til mig.

2. Hvilepladsen

Joh. 16, 31-33

»Mon I nu også tror?« sagde Jesus. »Om ganske kort tid vil I være spredt for alle vinde, og jeg vil stå alene tilbage. Men jeg er ikke alene, for min Far er med mig. Jeg har sagt jer alt det her, for at I skal søge jeres fred hos mig. I denne verden vil I blive forfulgt, men vær ved godt mod, for jeg har sejret over verden!«

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Disciplene tror, at de har forstået, hvordan det hele hænger sammen, men Jesus advarer dem om, at de snart vil svigte og forlade ham. Samtidig forsikrer han dem om, at han har vundet over verden, og at de derfor kan være ved godt mod. Det vigtige er, at de søger deres fred hos ham og ikke hos verden. Forfølgelse og modgang i form at spot og foragt kan tage modet fra den kristne, men også i dag er det vigtigste at søge sin fred hos Kristus. Disciplene mistede modet på grund af modgang, men fik nyt mod, da de mødte den opstandne og modtog Helligånden. Derefter var de næsten ikke til at stoppe – uanset hvilken modstander, de stod over for.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

 

Overvej, hvor du søger din fred og finder nyt mod, når du føler dig modløs som kristen.

5. Samtale på vejen

Gud Fader, bevar mig i troen på dig, både i medgang og modgang.


Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383