El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Herre Helligånd. Lær mig mere og mere om mig selv, om dig og om Jesus.

2. Hvilepladsen

Joh 16,5-11: Nu skal jeg snart tilbage til ham, der sendte mig, og ingen af jer spørger mig længere, hvor jeg går hen. I er fyldt af sorg og uro på grund af det, jeg har fortalt jer, men I må tro mig, når jeg siger, at det er bedst for jer, at jeg går bort. Kun hvis jeg går bort, kan Vejlederen komme til jer, og når jeg er gået bort herfra, vil jeg sende ham til jer. Når Helligånden kommer, vil han afsløre folks forkerte opfattelse af synd, retfærdighed og dom. Deres synd er, at de ikke tror på mig. Det er retfærdigt, at jeg går til Faderen, og I derfor ikke længere kan se mig. Dommen består i, at denne verdens fyrste er dømt.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Helligånden i bytte for Jesus i fysisk skikkelse. Det var det, der skete ved Kristi Himmelfart og Pinse. Et virkelig godt bytte, siger Jesus. Nu er Jesus her ved Helligånden, der er den eneste, der kan fortælle et menneske, hvordan virkeligheden i virkeligheden er.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Vi er syndere, der ikke har tillid til Gud. Vi har brug for den retfærdighed, Jesus købte til os, for ikke at opleve dommen fra dens frygtelige side. Denne virkelighed kan et menneske aldrig sige sig selv. Men Helligånden kan overbevise…

5. Samtale på vejen

Bed om, at Helligånden igen og igen må overbevise dig om alt det, du aldrig kan sige dig selv.