1. Bøn
Kære Fader, lad hele mit liv, mine tanker, mine ord og gerninger, afspejle, at jeg er ét med din enbårne søn.
2. Hvilepladsen
Joh. 17, 20-23
3. Betragtning
Hidtil har Jesus primært bedt for de disciple, som var omkring ham. Fra v. 20 beder han for den store skare, som med tiden vil komme til tro på ham ved apostlenes vidnesbyrd. Vi kan således med rette sige, at vi konkret var omfattet af Jesu bøn og stadig er det.
De troende er ét i Herren, men vantro og tro hverken må eller kan smelte sammen til et. De kristne skal være èt, men ikke ens. Forskelligheden beriger den store enhed. I din lokale menighed kan der være uenighed, men det må holdes indenfor rammerne. Der er en række områder indenfor vores menigheder, hvor vi ikke kan blive enige, men dog må respektere hinanden. Jo mere Guds børn er ét i Åndens kærlighed, jo større dragende effekt vil de også have på dem, som endnu ikke har mødt Guds kærlighed og omsorg.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Lad de kommende dage være præget af, at du vier stor opmærksomhed til de omsorgsfulde relationer, som bør kendetegn kristne brødre og søstre, og som viser den indbyrdes enhed.
5. Samtale på vejen
Tak Herre Jesus Kristus, fordi du konstant beder for mig. Lad mig blive bevaret som dit barn og som et lem på det store legeme, som din verdensomspændende kirke udgør.
Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383


