El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gud, lad mig i dag se et glimt af din herlighed.

2. Hvilepladsen

Joh. 17, 24-26

Far, mit ønske er, at dem, som du har givet mig, må komme til det sted, hvor jeg tager hen, og at de må se den herlighed, som du har givet mig, fordi du har elsket mig, fra før verden blev til. Retfærdige Far! Selv om verden ikke kender dig, så kender jeg dig, og mine disciple her ved, at du har sendt mig. Jeg har vist dem, hvem du er, og det vil jeg fortsætte med, for at den kærlighed, hvormed du har elsket mig, må være i dem, og jeg må være i dem.«

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Vi mennesker kan ikke selv komme til Gud. De troende er derfor Guds gave til Jesus. Frelsens årsager er udenfor mennesket. Vi mennesker blev skabt til fællesskab med Gud. Det yderste mål er, at dette fællesskab genoprettes igen efter syndefaldet. At se Herrens herlighed vil blive den endelige tilfredsstillelse af de troendes længsler. Indtil videre må vi nøjes med at få små glimt af hans herlighed i for eksempel skaberværket.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Hvor meget af Guds kærlighed er synlig i dit liv?

5. Samtale på vejen

Min far, lad din kærlighed være synlig i mit liv. Hjælp mig til at få øje på og sætte pris på de glimt af din herlighed, som du i din nåde giver mig lov til at se.