Da Jesus var færdig med at bede, gik han videre sammen med disciplene. De krydsede Kedrondalen og kom ind i en olivenplantage. Men også forræderen, Judas, kendte det sted, for Jesus havde ofte været der sammen med sine disciple. Judas havde af ypperstepræsterne og farisæerne fået rådighed over templets vagtmandskab og en deling romerske soldater, og med brændende fakler, olielamper og våben nærmede de sig nu olivenplantagen. Jesus vidste på forhånd, hvad der ville ske. Han trådte frem og spurgte: »Hvem søger I efter?«»Jesus fra Nazaret,« svarede de. »Det er mig,« sagde Jesus. Også forræderen, Judas, stod dér mellem de andre. Da Jesus sagde: »Det er mig,« veg de tilbage og faldt til jorden. Igen spurgte Jesus: »Hvem søger I efter?« »Jesus fra Nazaret,« svarede de. »Jeg har jo sagt jer, at det er mig,« sagde Jesus. »Når det altså er mig, I vil have fat i, så lad de andre gå!« Således gik det i opfyldelse, som han tidligere havde sagt om, at ingen af hans disciple skulle gå fortabt.