Joh. 19, 23-27

Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, fordelte de fire af hans fem klædningsstykker imellem sig - et stykke til hver. Men Jesu kjortel var uden sammensyninger, vævet i ét stykke fra øverst til nederst. Da sagde de: »Det er en skam at rive den i stykker. Lad os hellere kaste lod om, hvem der skal have den.« Da soldaterne gjorde det, gik endnu et skriftord i opfyldelse: »De delte mine klæder mellem sig og trak lod om min kjortel.«Imens det foregik, stod Jesu mor og hans moster i nærheden af korset. Den Maria, som var gift med Klopas, og Maria Magdalene var der også. Da Jesus så sin mor stå ved siden af den discipel, som han holdt særlig meget af, sagde han til hende: »Han skal være din søn.« Og til disciplen sagde han: »Hun skal være din mor.« Fra da af tog den discipel sig af hende.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

Nu stod de der bare, soldaterne, og ventede på, at forbryderne skulle dø den langsomme kvælningsdød på korset. De kunne fordrive tiden med at fordele de korsfæstedes få ejendele imellem sig. En død mand havde ikke længere brug for sit tøj, så det måtte soldaterne tage. Jesu kjortel var en særlig fin en af slagsen. Derfor trak de lod om den. Flere hundrede år tidligere var det forudsagt, at det ville ske sådan. Disciplene kunne senere se, hvordan de gamle profetier om Frelseren alle sammen – og ofte ned i de mindste detaljer - gik i opfyldelse med Jesus.

Meditation

Mediter over følgende:

Mens Jesus hang på korset, uskyldig dømt som en forbryder, havde han overskud til at tænke på sin ulykkelige mor. Han tog ikke byrden og fortvivlelsen fra hende, men han gav hende et menneske, som ville bære byrden sammen med hende.

Din kærlighed overgår al forstand, Jesus. Du gjorde, som du havde forudsagt: Du satte livet til for dine venner. Din omsorg, for dem du elsker, er uden grænser. Ingen af os slipper for byrder og smerter, men du overlader os ikke til os selv. Du ser os. Du hører os. Og ofte giver du os også et menneske, som vi kan dele det svære med.

- Tak!