El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Tak, Jesus, fordi du vil engagere dig i vores daglige liv med dets glæder og sorger. Velsign mit daglige liv med dig.

2. Hvilepladsen

Johannesevangeliet 2, 1-5

Jesus udfører sit første mirakuløse tegn

1 To dage senere var Jesu mor med ved et bryllup i byen Kana i Galilæa. 2 Jesus og hans disciple var også indbudt.
3 Under festen slap vinen op, og Jesu mor kom hen til ham og sagde: »Der er ikke mere vin.« 4 »Lad mig være i fred, mor,« sagde han. »Tiden er ikke inde endnu.« 5 Men hans mor gik hen til tjenerne og sagde: »Lige meget hvad han siger til jer, skal I bare gøre det!«

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Jesu mor går i forbøn: Der mangler vin til festen! Jesus giver et afventende svar. Men Jesu mor er sikker på, at Jesus vil gøre noget. Det er vel et stærkt eksempel på, at bøn på den ene side ikke er et krav, vi kan stille – og på den anden side kan vi stole på, at Jesus hører vores bøn og handler i rette tid og på rette måde. Og det må vi stole så meget på, at vi handler ud fra det, som Jesu mor gjorde ved at give tjenerne den meget mystiske besked.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Hvor i mit liv mangles der ”vin”?

Hvor i andre menneskers liv mangles der ”vin”?

5. Samtale på vejen

Bed Jesus om ”vin”. Tak for nogle af de mange gange, han har givet dig og andre ”vin”.