2. Hvilepladsen
Johannesevangeliet 2, 13-17
Den første tempeludrensning
13 Nu nærmede den jødiske påske sig, og Jesus tog til Jerusalem for at deltage i højtiden. 14 Inde på selve tempelpladsen så han en masse mennesker, som solgte offerdyr. Der var både køer, får og duer. Der var også nogle, som sad ved små borde og vekslede penge.
15 Da lavede Jesus sig en pisk af reb og jog alle fårene og køerne ud. Han vendte bunden i vejret på valutahandlernes pengeposer og væltede deres borde. 16 Til dem, der solgte duer, råbte han: »Pak jeres ting sammen og forsvind!« »I må ikke gøre min Fars hus til en markedsplads.«
17 Da hans disciple så, hvad han gjorde, kom de i tanker om det ord i Skriften, der siger: »Jeg brænder af nidkærhed for dit Hus.«
3. Betragtning
Guds hus skulle dengang rumme ofringerne. Og til disse ofringer hørte alt det praktiske med at skaffe et dyr. Men det praktiske (og fortjenesten ved at stå for det) fyldte åbenbart for meget. Guds hus er først og fremmest et sted, hvor vi skal kunne finde hvile og mulighed for at være stille sammen med Gud. Det brændte Jesus for.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Skriv ned, hvad der kan gøre din menighed til en markedsplads.
Skriv ned, hvad der kan gøre den til Gud Faders hus.
5. Samtale på vejen
Tak Jesus, fordi Han brænder for at mennesker skal have et sted, hvor de kan møde Gud. Bed om lidt af Hans glød, Hans mod og handlekraft.