1. Bøn
Tak Jesus, fordi du har vist mig, hvem du er. Tak, at du, som er Messias, er hos mig nu.
2. Hvilepladsen
Johannesevangeliet 2, 23-25
23 På grund af de mirakler, Jesus gjorde i Jerusalem under påskehøjtiden, var der mange mennesker, der blev overbeviste om, at han måtte være Messias. 24-25 Men Jesus betroede ikke, hvem han var, til de jødiske ledere, for han vidste, hvad der bor i mennesket. Han havde ikke brug for nogen til at fortælle ham det.
3. Betragtning
Der er både noget trygt og noget skræmmende ved, at Jesus kender os alle – også helt derind, hvor vi ellers kan gemme os for andre. Men det gør det i hvert fald nemt at beslutte sig for, om jeg skal betro mig til Jesus eller ej. Han ved det på forhånd, så jeg taber ikke noget ved at fortælle Ham det – tværtimod. Hans menneskekendskab tilsagde Ham at holde lav profil. Vel kom mange til tro på Ham, men hvis Han på dette tidspunkt provokerede for direkte ved at sige, at Han var Guds søn, ville situationen blive alt for oppisket. Vi ser senere i Johannesevangeliet eksempler nok på, at situationen hurtigt kunne vende i de ustabile folkemasser.
4. Udsigtspunktet
Meditation
Jesus kender dig. Fuldt ud. I troen kender du en del til Jesus. Men ikke alt. Hvilket samspil giver det mellem jer?
5. Samtale på vejen
Bed for de folkemasser, du er en del af. Bed om, at Jesus må blive kendt, og mennesker må komme til tro på ham.